Andelen af netbutikker med leveringsproblemer falder, men det internationale forsyningskaos påvirker stadig to ud af fem netbutikker og det kan få konsekvenser for Black Friday- og julesalget.
Det er konklusionen på en medlemsundersøgelse foretaget af Dansk Erhverv.
De danske virksomheder har nemlig som stort set alle deres internationale konkurrenter været ramt af det internationale forsyningskaos, der blandt andet er opstået efter skibsblokaden i Suezkanalen, de mange nedlukninger i de store kinesiske havne og det eksplosivt voksende forbrug under coronakrisen.